Prædiken:
Glædelig jul alle sammen!
For virkelig at komme i den rette julestemning, vil jeg bede jer om følgende:
Alle børn: Rejs jer op og sig Glædelig Jul!
Alle kvinder: Rejs jer op og sig Hallelujah!
Alle børn: Rejs jer og og sig Glædelig jul!
Alle maend : Rejs jer op og sig Amen.
En gang til med mere styrke og større glæde!
Sådan skal vi ønske hinanden en glædelig jul. Med styrke og med glæde. Det er jo dejligt at ønske hinanden en glædelig jul. Det er jo dejligt at dele glæden med andre. Det er jo dejligt at fejre julen sammen.
Nu har vi ellers ventet hele december på at det endelig blev jul og vi har spist os igennem julefrokoster og middage, hørt alskens julemusik og ønsket hinanden glædelig for jul. Men idag er det dagen, hvor vi skal rejse os med hjertets glæde ønske hinanden en glædelig jul!
Hvor er det dejligt at I har fundet vejen her til den danske kirke for at fejre julens glade budskab med hinanden. Mange af jer kender vejen, og hvis I ikke har været her før eller hvis det er nogen tid siden, ja så kan vi jo heldigvis få hjælp af vores IPhone og Gps. Hjælpen er altid nær, - det burde faktisk ikke være muligt at fare vild længere. For vi kan jo altid spørge Siri, Alexa eller Goggle: hvor er jeg, og hvordan kommer jeg videre, og hvor længe vil turen tage.
Den gang for længe siden da Jesus blev født, var der ingen Gps men istedet en lede stjerne, eller den lede stjerne som Ørkenens sønner humørfyldt kalder den.
Navigationens oldgamle virkemidler brugte verdens hjørnerne, astronomien, kompasset, og det gør vi jo stadig når vi finder vej på Californiens mange veje. Vi har blot føjet satellitterne som menneskeskabte stjerner til.
Dejligt at I fandt vejen hertil i dag, og ikke kun fandt vejen til kirken, men fandt vejen til Bethlehem, til barnet, til glæden og til julen.
Som Maria og Josef og hyrderne og de vise mænd fandt vejen til Betlehem for mange år siden, sådan har vi fundet vej og fundet måske ikke et herberg, men en kirkebænk for en stund.
Meget har ændret sig siden den første juleaften. Årtusinder er gået, århundreder med og i takt med tiden er meget forandret: leve vilkår, menneskerettigheder, nationer, opdagelser, videnskab og kundskab. Siden den første smukke Juleaften ved Betlehem er mangt kommet til som ikke fandtes den første juleaften: kirke og menigheder, paver og præster, penicillin, demokrati, rettigheder, ligestilling, - fra at følge stjerne til Betlehem, fandt mennesket vejen til månen og er på vej til Mars. Vores udsyn og verden er blevet så meget større og så dog alligevel mindre.
Så meget har ændret sig – og dog samles vi stadig i det Herrens år 2018 om det smukke gamle Juleevangeliet. For dette evangelium rummer en sandhed og en styrke, som taler på tværs af tid, forandring og videnskab.
Denne smukke fortælling om det lille barn, taler dybt og stærkt til os. Om en universel sandhed, der ikke forandres af tid og sted, af videnskab eller kundskab.
En hjertets sandhed.
Julens sandhed er Hjertets sandhed. For kun med hjertet kan man se rigtigt. Nogen af jer vil måske nikke genkendende til denne sætning. Hvis I som mig holder at gode bøger og gode fortællinger båret af sandhed og kærlighed, så har I måske også læst den dejlige lille bog ” Den lille Prins” af den fransk forfatter Antoine De Sant Exupery. Millioner af mennesker verden over kender historien om det forunderlige eventyr om den lille lattermilde prinse, der på sin dannelsesrejse rundt i universet lærer kærligheden og livet at kende. På turen møder han bl.a den herskersyge konge, foretningningsmanden der tæller og tæller og tæller, og drankeren, der drikker for at glemme, at han er flov over at han drikker. Og så møder den lille prins med den perlende latter en talende rose og en talende ræv. Og han lærer at det kun er med hjertet at man kan se klart. Kun med hjertet kan man se rigtigt for det væsentligt er usynligt for øjet....
Denne smukke sandhed er også julens og troens sandhed. At det væsentligste er usynligt for øjet, for kun med hjertet kan man se rigtigt.
Det samles vi netop om i dag, når vi på tværs af tid og rum, generation og årtusinder, stjerner, måner og satellitter, hører det smukkeste og dejligste evangelium, for vi må lytte med hjertet for virkelig at forstå og finde vej:
· Det fine og dybe familiebånd og kærlighedsbånd som vi ser i det unge par, Maria og Josef, der nok er bange for det ukendte, og dog alligevel glade og forventningsfulde ser med kærlighedens håbefulde øjne på fremtiden, forældreskabet og barnet.
· Det fine og gode naboskab som vi oplever, da hyrderne fra marken, kommer og banker på døren, fordi der blev talt til deres hjerter.
· Det fine gæstefrie forhold til de fremmede vise mænd, der kommer langvejs fra og som har fulgt en stjerne, et håb og deres tro på en bedre fremtid.
· Og endelig det fine forhold mellem mennesket og Gud – for kun med hjertet kan vi høre englesangen og tro på deres glade budskab.
Vi har talt dagene indtil i dag. Men vi burde tælle noget andet og mere end timer, dage og uger. Vi burde tælle og opregne vore velsignelser.
Kejser Augustus var optaget af at tælle hans folk for at kunne udregne sit skatte grundlag og skatte indtægt, men Maria og Josef talte og tænkte anderledes. De talte deres glæde og velsignelse med hjertets glæde og troens styrke, - at denne aften og dette barn var noget ganske særligt. Og kun med hjertet kunne de se og forstå det væsentligste.
Vi må også mindes om at se med hjertet og tælle med hjertet og ikke kun med tal og hjerne.
Vi må mindes og at se med hjertet og tælle alle de dejlige uventede mirakler, undere, velsignelser og nydelser, der blev vores.
Hvilken velsignelse det er at være her i dag... i denne smukke kirke med alle disse smukke dejlige menensker.
Hvilken velsignelse det er igen at kunne lytte til den gamle fortælling og lade ordene finde fæstne i vores hjerter så vi kan finde vej og se det væsentligste.
Hvilken velsignelse det er at kunne række ud og tage sin elskedes hånd og lade dem vide at de er elskede, sete og velsignede.
Hvilken velsignelse det er at huske. At huske både de gode samt de knap så gode tider. At huske dem vi savner netop i dag, at huske de øjeblikke som intet kan slette.
Hvilken velsignelse er det at vide at efter denne gudstjeneste skal vi nyde en dejlig kop kaffe samt sprød Kringle direkte fra Solvang.
Hvilken velsignelse er det at føle sig velkommen her blandt venner, familie og ukendte og vide at der venter en smuk aften ved et smukt bord, omkring et smukt træ, med dem vi holder af.
Alt dette aner vi og ser vi gennem det smukke juleevangelium. At livet er smukt, godt og stærkt. At julen minder os om at på trods af tvivl og stort besvær så har kærligheden stadig vore hjerter.
Så læg en hånd på jeres hjerter. Jeres bankende hjerter. Jeg håber I kan finde det!
Føl hvordan det banker. Føl hvordan hjertets slag forplanter sig i jeres hånd og videre til jeres krop og hjerne. Føl det og lyt til det og træk vejret dybt ind.
Husk at kun med hjertet kan vi se det væsentligst. Kun med hjertet kan vi finde vej og finde hjem.
Husk at dit bankende hjerte var den første glæde og velsignelse, som dine forældre hørte, følte og talte da dit liv begyndte.
Husk at dette bankende hjerte var den overrumplende glæde, du følte da du første gang blev forelsket og som stadig banker for din elskede.
Husk at dette bankende hjerte er det omsorgsfulde hjerte for alle dem, du bekymrer dig for: alle du savner og bærer med dig hver eneste dag og time.
Husk at dette bankende hjerte er forbundet gennem generationer og historie, helt tilbage til det bankende hjerte og det lille barn i krybberummet, da Gud blev menneske, kød og blod, og et bankende hjerte.
Dette bankende hjerte forbinder os til menneskeheden og til Gud.
Dette bankende hjerte er en velsignelse. Det kan banke af glæde og endda hoppe af glæde. Det kan gøre ondt og knuges. Dette bankende hjerte er vort og det binder os til Gud.
Den danske sanger Anne Linnet synger så smukt om dette bankende julehjerte i salmen om den lille messias:
Maria skal føde Sin glæde med smerte
Der banker et hjerte Bag vinterens hjerte
Selv kulden og mørket Har håb de vil gi os
Maria på æslet Med lille Messias
Hun bærer på barnet Nu føler hun veen
Et hjerte så trodsigt Som spurvens i sneen
En krybbe til vugge For den som skal fri os
Maria på æslet Med lille Messias.
Kun med hjertet ser vi det væsentligste. Kun med hjertet kan vi finde vej og finde hjem. Kun med hjertet kan vi elske.
Husk at have hjertet med i julen. Husk barnet i julen.
Forfatteren Sam Levenson fortæller en dejlig historie om fødslen af hans første barn. Den første aften hjemme med barnet, ville den lille dreng ikke holde op med at græde. Det blev ved og blev ved. Den unge mor sad med den Store Børnebog i hånden og bladrede febrilsk gennem siderne for at finde råd til hvad hun dog skulle gøre. Bedstemor var i huset, men hun var gammel og havde ikke læst den Store børnebog, så hun blev ikke spurgt om råd. Til sidst kunne bedstemor dog ikke tie længere.Hun sagde: ”Læg nu bogen fra dig og tag barnet op.”
Det var jo et godt og et simpelt råd. Tag barnet op. Tag barnet i favnen. Vis det nærvær og kærlighed. Ikke teori eller kundskab. I dag ville rådet jo lyde: læg telefonen fra dig og tag barnet op! Det er det vigtigste og bedste du kan give dit barn: nærvær, kærlighed og omsorg. Vær sammen, Spis sammen, Hyg jer sammen. Vær sammen. Tal sammen. Lad jeres hjerter banke i samme takt.
Læg jeres hånd på hjertet igen.
Husk hjertet i julen. Og nu vil jeg bede den første kirkebænk at begynde en smuk kæde som I måske gør senere i dag, når I danser om juletræet.
Tag hinanden i hånden og for enden af bænken, ræk til næste bænk og så videre. Til sidst er vi alle forbundne - gennem hånd og hjerter.
Og lad os derfor endnu en gang med stor glæde sige:
Alle børn: Rejs jer op og sig Glædelig Jul!
Alle voksne: Rejs jer op og sig Hallelujah!
Alle børn: Rejs jer op og sig Glædelig jul!
Alle sammen: Rejs jer op og sig Amen.